Aktive grønlandske elever

Ved udgangen af 2015 var der 2.392 aktive elever på de grønlandske ungdomsuddannelser. Der er sket en markant stigning i antallet af aktive elever på de gymnasiale uddannelser, og siden 2006 er der næsten sket en fordobling sammenlignet med 2015. På erhvervsuddannelserne har der siden 2011 været en tilbagegang i antallet af aktive elever, og ved udgangen af 2015 var der 1.164 elever.

 

Figur 2. Aktive elever i Grønland 2006-2015

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDISC11F).

 

Ultimo 2015 var 1.228 elever aktive på en gymnasial uddannelse, og nedenfor er de fire uddannelsessteder vist.

 

Figur 3. Aktive elever på gymnasiale uddannelser i Grønland 2013-2015

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDISC11F).

 

Campus Kujalleq og Avannaani Ilinniarnertuunngorniarfik (Nordgrønlands Gymnasium) har ligget forholdsvis stabilt i antallet af aktive elever fra 2013 til 2015 med hhv. ca. 240 og 320 elever. Qeqqani Ilinniarnertuunngorniarfik (Midtgrønlands Gymnasiale Skole) har oplevet en fremgang og havde ved udgangen af 2015 442 aktive elever. Teknikimik Ilinniarfik - Sanaartornermik Ilinniarfik (Tech College Bygge og Anlæg) har haft en tilbagegang, og ved udgangen af 2015 var der 225 elever tilknyttet skolen.

 

I figuren nedenfor er sektorerne indenfor erhvervsuddannelserne illustreret.

 

Figur 4. Aktive elever på erhvervsuddannelser i Grønland inddelt efter sektorer 2013-2015

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDISC11F).

 

Ingeniørvidenskab, produktion og konstruktion har henover årene haft flest aktive elever, og i 2015 var andelen 38 pct. Denne sektor omfatter f.eks. elektrikere og tømrer. 17 pct. var aktive på en uddannelse indenfor sundhed og velfærd, som dækker over blandt andet social- og sundhedshjælpere.

 

Nedenfor er antallet af aktive elever på erhvervsuddannelserne inddelt efter landets fire kommuner.

 

Figur 5. Aktive elever på erhvervsuddannelser i Grønland inddelt efter de fire kommuner 2013-2015

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDISC11F).

Note: Elever med skoleophold i Danmark er ikke med i denne figur.

 

I Kommune Kujalleq var der ved udgangen af 2015 265 aktive elever på erhvervsuddannelserne, hvoraf den største andel var at finde på Campus Kujalleq. I Kommuneqarfik Sermersooq gik 253 af kommunens 533 aktive elever på Teknikimik Ilinniarfik - Saviminilerinermik Ilinniarfik (Tech College Jern & Metal) i Nuuk ved udgangen af 2015. Og på Teknikimik Ilinniarfik - Sanaartornermik Ilinniarfik (Tech College Bygge & Anlæg) i Sisimiut gik 205 af Qeqqata Kommunias 209 aktive erhvervsuddannelseselever. Qaasuitsup Kommunia havde ved udgangen af 2015 122 aktive elever, hvoraf 119 elever gik på Perorsaanermik Ilinniarfik (Socialpædagogisk Seminarium) i Ilulissat.